Historien om Hanevad er taget fra Hanegalet 11. årgang nr. 1, 2001.

Redaktøren skriver: de følgende oplysninger har jeg blandt andet fundet i bogen ”Skovlunde før og nu” af Svend Jørgen Jensen, udgivet af Ballerups Historiske Forening. Bogen fortæller en masse om dette områdes tidligere historie.

Hanevadsvejen blev efter ordre fra Christian d. 4 anlagt gennem Islev mark til Ballerup. Forlængelsen af denne vej førte til kongens ladegård. Den var oprindelig en kongevej, som kun kunne benyttes af visse privilegerede personer.

Hanevad er navnet på det sted, hvor vejen fra Skovlunde mod Islev tidligere passerede Harrestrup å (nær ved hvor Vestforbrændingen ligger i dag). Den sidste del af navnet hentyder til, at vejen engang gik igennem et vadested ved åen. Oprindelsen af den første del af navnet, er der forskellige teorier om, dem fortælles der mere om i bogen.

Vejen gik tidligere forbi gårdene Hanevadsgård og Hanevadsholm. Haveforeningen Hanevadsholm ligger på denne gårds tidligere jord.

I midten af 1960’erne blev et stykke af Hanevadsvejen til en del af Ballerup Boulevard, som blev færdiggjort i 1966. Nogle stykker af den gamle Hanevadsvej eksisterer endnu, blandt andet det stykke der nu hedder Ved Hanevad ved siden af A/F Hanevadsholm. Et andet stykke ligger mellem Skovlunde Center Syd og Skovlundegård.

Da forskellige haveforeninger blev nedlagt for godt fyrre år siden, arrangerede Kolonihaveforbundet, at haveejerne fik mulighed for at flytte deres havehuse til et nyt stykke jord, der blev lejet. Dette blev til Hanevadsholm. Jorden blev senere købt, og Hanevadsholm blev til andelshaver.

kort over foreningen ny
Leave Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

clear formSubmit